Du er her: Forside / Den Danske Ordbog / Ordbog
perker substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Udtale [ˈpæɐ̯ˀgʌ]  tip
Oprindelse kendt fra 1985 dannet ved en blanding af perser og tyrker
Skjul Betydning

Betydninger

 
person med mellemøstlig eller arabisk baggrund SPROGBRUG nedsættende   bruges som skældsord
Der er mange her i Bregnebakkebyen, som ikke kan lide udlændinge. De kalder dem perkere og siger, at de skal rejse hjem til sig selv GrHolm88Gretelise Holm: Liget på bordet. Gyldendal, 1988.
Mens jeg stadig trænede fodbolddrenge, indskærpede jeg dem, at jeg ganske enkelt ikke ville høre ordet perker eller andre forulempelser, når de trænede eller spillede kamp. Heller ikke fra de tre indvandrerdrenge på holdet WeekA2005Weekendavisen (avis), 2005.
Rapportér et problemfra Den Danske OrdbogDen Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2023. Første udgave af ordbogen udkom 2003-5.

Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5 og senest opdateret 2015.