Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

opfedning

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
opfedningen
opfedninger
opfedningerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
ˌbitryk
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
eminde[ˈmenə]
ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Betydninger

1.
opfodring af et dyr indtil det har en størrelse og vægt der gør det egnet til slagtning

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
især i singularis
Kvæget skal have ekstrafoder i form af korn, dvs. en opfedning i perioden frem til slagtningen
Han skal bruge masser af korn til opfedningen af de cirka 25.000 smågrise, ejendommens 900 søer sætter til verden
Størstedelen af dyrene er smågrise, der fragtes til opfedning på svinefarme i hele Nordtyskland
Børn og voksne kan få et indblik i opfedning af jersey-kalvene, der kommer til gården 10-12 dage gamle
Dyr til opfedning udsættes for en lang transport til andre lande, fordi den danske landmand ikke har plads i eksisterende stalde
1.a
det at (prøve på at) tage på i vægt

Antonym

Ord i nærheden

Henter ...
Louise blev sendt et halvt år til opfedning på en koloni i Schweiz, og jeg blev sendt til Fredensborg
Hver sommer i min tidligste barndom blev tre af mine brødre og jeg hentet til Sønderjylland til opfedning hos mormor i et par uger
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2017.

I andre ordbøger

I andre opslag