morsomhed substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermorsomhedenmorsomhedermorsomhederneUdtale[ˈmoɐ̯sʌmˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mofoto[ˈfoto]o̝ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger sjov eller grov bemærkning eller historieSe også vittighedOrd i nærhedenspøgefuld bemærkningspøgkvikhedunderfundighedtræfferfynd Henter ... Henter ... mens han så og så på Mor underholdt han hele selskabet med morsomheder, der fik alle til at le LeNiel86Lean Nielsen: Et brugt liv. Gyldendal, 1986. Vis mere +