moralisere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformermoraliserermoraliseredemoraliseretUdtale[moɑliˈseˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mofoto[ˈfoto]o̝ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra fransk moraliser, afledt af latin moralis 'vedr. skik og sæder', jævnfør moral Betydninger belære om hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt SPROGBRUG undertiden nedsættendeOrd i nærhedengå i rette medopdrageudskammeprækepege fingrerette (på) Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET moraliserer (over NOGEN/NOGET)Bedsteforældre moraliserer ikke på samme måde, som forældre ofte gør – de nyder bare at være sammen med børnene JydskT1986Jydske Tidende (avis), 1986. Orddannelser Afledningermoraliserensb.moraliseringsb. Vis mere +