magtelite substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformermagtelitenmagtelitermagteliterneUdtale Oprindelsekendt fra 1963 Betydninger gruppe mennesker som er de mest magtfulde i samfundet, især inden for politik og erhvervslivSe også etablissementOrd i nærhedenmagtbastionmagtfaktormagtorganplutokratcentralmagtden herskende klasse Henter ... Henter ... En meget stor del af Danmarks magtelite fra det private erhvervsliv inviteres af kongehuset og mødes her med den statslige magtelite Pol2015Politiken (avis), 2015.Den mangeårige alliance mellem på den ene side den politiske magtelite, på den anden side den moralske kulturelite forklarer, hvorfor det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne lægges for had FyensSt2010Fyens Stiftstidende (avis), 2010. Vis mere +