macho1
substantiv, fælleskønBøjning
-en, -er (eller uofficiel form: -s), -erne Udtale
eller eller Oprindelse
kendt fra 1986
afledt af adjektivet
macho
mand med en fremtoning eller adfærd der overdriver typisk maskuline træk, fx barskhed og mandighed samt evt. en nedladende holdning til kvinder
Ord i nærheden
Henter ...
drengene lærer at blive machos, der både kan knejse selvbevidst som hanekyllinger, spytte og fløjte efter damer Begge var handlekraftige machoer med en urokkelig drift mod at se sig selv i centrum dengang kvinder fra vore breddegrader tog på de første charterferier og opdagede muskuløse machoers magi