knippe substantiv, intetkønBøjning-t, -r, -rneBøjningsformerknippetknipperknipperneUdtale[ˈknebə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsegammeldansk knippe egentlig 'noget der er afklippet' Betydninger 1. ensartede, aflange genstande der er samlet tæt og fæstnet med en snor el.lign. fx halm eller greneSynonym bundtOrd i nærhedenfed1buketduskris2klase Henter ... Henter ... de så en gammel kone. Hun havde skåret et knippe ris, som hun ville bære hjem SøChri85Søren Christensen: Den hemmelige drøm. Gyldendal, 1985.1.agruppe af aflange, tæt placerede parallelle plantedele, udvækster el.lign.den mildt smagende gransvovlhat .. vokser i klynger og knipper på granstubbe i nåleskovene UdeHjem1987Ude og Hjemme (blad), 1987. Orddannelser Sammensætningerhalmknippenøgleknippe Vis mere +