kemokur
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
medicinsk behandling af især kræftsygdomme med kemiske stoffer (cellegifte) som dræber syge celler i organismen gives enten alene eller som supplement til operation og strålebehandling
For fire år siden fik hun kræft i munden og halsen og måtte igennem opslidende kemokure og strålebehandlinger Under det omfattende indgreb skal en kemokur slå hans knoglemarv ihjel for at give plads til et nyt og raskt immunforsvar Min mor lå på hospitalet i Roskilde, og var i gang med den mest intense kemokur, der findes