inderlighed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerinderlighedenUdtale[ˈenʌliˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseminde[ˈmenə]e̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. dyb og stærk (kærlig) følelseOrd i nærhedenundertoneovertonestreng1dybe strengefølelsesfuldhedhjertelighed Henter ... Henter ... [Jeg] elskede ham med en heftighed og inderlighed, jeg ikke havde troet mig i besiddelse af UdeHjem1985Ude og Hjemme (blad), 1985.2. indre, åndeligt liv; fromhedOrd i nærhedengudhengivenhedreligiøsitetandægtighedydmyghedveneration Henter ... Henter ... han vendte sig indad i det sjælelige, i det uforståelige, irrationelle i individet selv for at finde den inderlighed, som det moderne samfund havde fortrængt læreb1990lærebog, litteratur, 1990 Vis mere +