Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

epifor

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
epiforen
epiforer
epiforerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
eminde[ˈmenə]
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
ofoto[ˈfoto]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯

Oprindelse

fra græsk epiphora 'tilførsel', dannet af epi- 'på, til, efter' og pherein 'føre, bære'

Betydninger

 
systematisk, parallel gentagelse af et ord i slutningen af et antal på hinanden følgende sætninger eller verslinjer fx det, der sker i skolegården, bliver i skolegården

Se også

King indleder sine sætninger med sin anafor og gentager den, så tilhørerne til sidst venter på den. Så vender han den pludselig om til en epifor og afslutter en sætning med 'I have a dream today'
Et andet eksempel på epifor ses i Alex Vanopslaghs tale ved en maratondebat i folketingssalen: "For hvis ikke vi tror på det personlige ansvar, vil det jo altid være andres skyld, så er det samfundets skyld, så er det fællesskabets skyld, når tingene ikke kører"
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2025.

I andre ordbøger

I andre opslag