epifani
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra græsk epiphaneia 'åbenbaring, manifestation' af epiphanein 'blive synlig, træde frem'
1.
religiøs oplevelse hvor en gud meddeler sig direkte til en person gennem et syn
Teologerne kalder det epifani – øjeblikket hvor man ser lyset Religiøse visioner – de såkaldte epifanier har formentlig 'hjemsøgt' mennesker gennem hele homo sapiens' historie Efter et halvt års epifanier for tre portugisiske børn med apokalyptiske budskaber – den 13. i hver måned – viste Madonna sig igen den 13. oktober 1917 ledsaget af uforklarlige, drastiske solfænomener [der forekommer] i evangeliernes fremstilling små epifanier: perspektiverende indbrud fra en højere verden uden for personernes overskuelige Guds manifestationer kaldes epifani, teofani eller hierofani, ofte formidlet gennem et åbenbaringsredskab, fx profet, præst, shaman 1.a
overført pludselig erkendelse hvor alting på én gang står klart
Jeg var helt fattet og rolig, men noget fortalte mig, som i en epifani, at netop i dag skulle jeg ikke tage ind til byen i netop dette tog I de sidste 100 år er ordet epifani brugt mere bredt – ikke bare religiøst om Guds åbenbaring, men også verdsligt. Forfattere bruger det om pludselige glimt af indsigt Gennem barndomslandet løber en å, og i en afklaring ser Herman sin umulige drøm virkeliggjort i denne strøm, der altid vil bevæge sig, men stadig er den samme. Hvis personen Herman ikke lever, så gør denne hans epifani det