alfarvej substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformeralfarvejenalfarvejealfarvejeneUdtale[ˈalfɑˌvɑjˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesamalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˌbitrykvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsegammeldansk adelfarwei af adel- 'hoved-, vigtigst', en form af verbet fare og substantivet vej, forholdet mellem leddene er uklart, muligvis er første led et adjektiv adelfar eller adelfaren 'åben for almindelig færdsel' Betydninger 1. almindelig befærdet vejOrd i nærhedenlangt bortei krogene Henter ... Henter ... grammatikisær i ubestemt form singularisEksemplerfjernt fra alfarvejuden for alfarvejLangt fra alfarvej i et øde hjørne af Nordjylland, gemt bag sparsomt trafikerede småveje og langstrakte marker, ligger Voergård Slot Rapp1988Rapport (blad), 1988.1.aoverført (kunstnerisk) strømning eller retning som er almindelig kendt, udbredt og accepteretgrammatikisær i ubestemt form singularisMartha Christensen bor og arbejder langt fra den litterære alfarvej i et lille bondehus på Fyn WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991. Vis mere +