Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

yndling

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
yndlingen
yndlinge eller yndlinger
yndlingene eller yndlingerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ødyppe[ˈdøbə]ø̞
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Oprindelse

afledt af ynde

Betydninger

 
person eller dyr som er genstand for særlig stor kærlighed, sympati eller bevågenhed fra en bestemt person eller gruppe
Henter ...
Hun var drengenes yndling, men hun lod dem aldrig komme for nær
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag