Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

virtuositet

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
virtuositeten
virtuositeter
virtuositeterne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
imilde[ˈmilə]i
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ukulde[ˈkulə]u
ofoto[ˈfoto]
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
 speaker icon

Oprindelse

jævnfør virtuos

Betydninger

 
stor teknisk dygtighed i udførelsen af en bestemt (kunstnerisk) præstation fx inden for skuespil eller musik

Synonym

Se også

Henter ...
Bogen emmer af menneskelig indsigt, skrevet med allehånde skønlitterær virtuositet, der vugger den læsende sjæl
Det er på Tønder Festivalen man først og fremmest kan få fastslået, at folkemusik absolut ikke er en primitiv udtryksform. Her møder man ganske enkelt uovertruffen virtuositet
Også miniature og emaljemaleriet dyrkede han med virtuositet, i det mindste i sine yngre år
Nu er hændernes virtuositet ikke længere i højsædet, vi beundrer især idémæssig snilde, og nydelsen udløses af intellektuelle øvelser
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2017 og er senest opdateret i 2021.

I andre ordbøger

I andre opslag