vi1 substantiv, intetkønBøjning-et, -er, -erneBøjningsformervietviervierneUdtale[ˈviˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vimilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsenorrønt vé substantivering af et adjektiv 'hellig', se vie Betydninger fritliggende sted som i den gamle nordiske religion blev brugt som helligdom og offersted SPROGBRUG sjældentOrd i nærhedenhelligdom Henter ... Henter ... Alle guder havde særlige hellige steder, hvor de blev dyrket. Sådan et sted kaldes et vi skoleb1992skolebog, historie, 1992 Vis mere +
vie eller vi verbumBøjningvier eller vir, viede, viet Se bøjning i skemaBøjningsformervier eller virvier eller virviedeviedevietviet præsens passiv: vies eller vis Se bøjning i skemaBøjningsformervies eller visvies eller visUdtale[ˈviˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vimilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød præteritum [ˈviːəðə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]viːmile[ˈmiːlə]iːədanske[ˈdansgə]əðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsenorrønt vígja beslægtet med tysk weihen, af et adjektiv 'hellig', gotisk weihs Betydninger 1. indstifte ægteskab mellem to personer ved en kirkelig eller borgerlig ceremoniSynonymer højtideligt formæleægtevieSe også gifteOrd i nærhedenforetage en vielseforrette en vielsegiftesmede sammen Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vier NOGLE NOGEN bliver viet til NOGENVi blev gift den 21. februar 1937 i Frederikshavn kirke, pastor Hanghøj viede os selvbiogr1989selvbiografi, 19892. gøre eller erklære for helligSynonym indvieOrd i nærhedenpræsteviebispeviegenindviehelligevelsignesalve3 Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vier NOGEToffergaver kunne .. henlægges frit tilgængeligt på viede pladser Skalk1991Flemming Kaul: Sølvkarret; SKALK (tidsskrift), 1991.2.aerklære at være særlig knyttet til en bestemt gud eller helgenSynonym indvieOrd i nærhedengå i kirke Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vier NOGET til NOGENVed hulens indgang kan læses en antik indskrift, der vier grotten til Pan og nymferne talesp1983Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1983.3. reservere til et bestemt, ofte ophøjet formålSynonym helligeOrd i nærhedendrage nytte afnyttiggøreafsætte tilinddragehægte på Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vier NOGET til NOGET/NOGEN/at+INFINITIVJeg har viet mit liv til børn, der er syge og har det svært FamJour1985Familie Journalen (blad), 1985.3.aofre tid eller kræfter påOrd i nærhedenbruge tid påudnytte tiden (til)investerededikere sig til Henter ... Henter ... Hun har viet det næste halve år til at ruske op i danskerne for at få dem til at sige nej ved folkeafstemningen BT1991B.T. (avis), 1991.4. tilegne et bestemt emne, formål el.lign.Ord i nærhedennyttigafsat til Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vier NOGET til NOGET NOGET vies NOGETKun to af de 315 sider er viet kærlighed Akt1983Aktuelt (avis), 1983.5. indsætte en person i et gejstligt embede og overdrage embedets beføjelser ved en særlig ceremoniSynonymer ordinereindvieOrd i nærhedenordinerepræsteviebispeviegenindvieviehellige Henter ... Henter ... grammatikNOGEN vier NOGEN (til NOGET)Søren Lodberg Hvas .. blev viet til ny biskop over Aalborg stift BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Orddannelser Afledningervielsesb.Sammensætningervievandbispeviepræstevie Vis mere +
vi2 pronomenUdtale[ˈvi]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vimilde[ˈmilə]i Oprindelsenorrønt vér, engelsk weSe ogsåos2 vores vor Betydninger 1. du og jeg; jeg og de andre medlemmer af en gruppegrammatikbruges som subjektVi ses, Maia, i aften! BeRasm89Bent Rasmussen: Den nøgne Maia. Gyldendal, 1989."Skal vi danse?" spørger han HVHolst88Hanne-Vibeke Holst: Hejsa, Majsa!. Gyldendal, 1988.Kom, nu går vi to ind i stuen og taler det igennem JaKorn90Jack Kornbeck: Former for vold. Holkenfeldts Forlag, 1990.nu skal vi til stranden og bade. Alle sammen LDJørg90Jørgensen, Lone Diana: Fuldautomatiske kvinder. Gyldendal, 1990.1.aforfatteren og læseren eller taleren og publikum, på hvis vegne forfatteren eller taleren udtaler sigVi skal i næste kapitel se på fremkomsten af det nye verdensbillede læreb1990lærebog, filosofi, 19902. jeg og én eller flere andre i en gruppe, men ikke dugrammatikbruges som subjektDesværre må vi meddele dig, at jobbet nu er besat til anden side forrbrev83forretningsbrev, 1983.Inger, må vi ikke godt se video? blåbogSG1989Blå Bog Sønderborg, 1989.3. bruges af en regent eller anden rangsperson i stedet for jeg for at understrege embedets ophøjede stilling SPROGBRUG historisk eller i lovtekster m.m.Ord i nærhedenvores Henter ... Henter ... grammatikbruges som subjektVi Margrethe den Anden, af Guds nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt .. at Vi i dag Selv har overtaget regeringens førelse Pol96Politiken (avis), 1996.4. bruges af en forfatter i stedet for jeg for at give teksten et mindre personligt præg SPROGBRUG formeltgrammatikbruges som subjektI det følgende vil vi give et resumé af psykologiens historie fagb1986fagbog, psykologi, 1986Vi håber at vise læseren nogle metoder, der kan være nyttige fagb1992fagbog, religion, 19925. bruges i stedet for du eller De, især til børn eller patientergrammatikbruges som subjektGodmorgen, din frækkert. Hvordan har vi det så i dag? talesp1985Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1985.En sygeplejerske kom ind .. – Så skal vi lige have taget temperaturen, sagde hun muntert DaTurè87Turèll, Dan: Mord i rendestenen. Borgen, 1987. Orddannelser Sammensætningervifølelse Vis mere +Faste udtryk (15)den vej skal vi alle talemåde vi skal alle døOrd i nærhedendøden er indtrådt Henter ... Henter ... hvad skal jeg/vi sige bruges for at udfylde en pause mens man leder efter ordene SPROGBRUG især talesprogSynonym hvad hedder detOrd i nærhedenhvad hedder dethvad er det nu det hedderhvor/hvad kom jeg fra Henter ... Henter ... Jeg blev – hvad skal jeg sige – træt af det liv. Dag ud og dag ind, det samme om og om igen BjReut87bBjarne Reuter: Os to, Oskar - for evigt. Gyldendal, 1987.hvem er jeg (vi, du, ..) at .. hvilken ret eller bemyndigelse har jeg (vi, du, ..) til at .. SPROGBRUG højtideligtOrd i nærhedenDe Henter ... Henter ... hvem er jeg, at jeg skulle bryde min ed? PeMads1990Peter Madsen: De gyldne æbler; Valhalla 6. Interpresse, 1990.Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?" BibelGT92bAnden Mosebog; Bibelen. Det Gamle Testamente - Det Danske Bibelsels, 1992.må jeg/vi være fri bruges for at opfordre nogen til at holde op med noget som fornærmer, forarger eller på anden måde genererSynonym hold opOrd i nærhedenmå jeg lige være hersikke noget pjat Henter ... Henter ... Må jeg være fri for at blive tiltalt på den måde, unge dame. Vi er aldeles ikke dus ChKamp86Christian Kampmann: Gyldne løfter. Gyldendal, 1986.må jeg/vi være her overført bruges for at udtrykke uenighed eller utilfredshed med en udtalelse som man synes er fornærmende eller usandSynonym må jeg/vi være friOrd i nærhedennej1ikke tale omumuligt Henter ... Henter ... du ligner præcis det du er. En overvægtig, vommet, hjerneskadet malermester. – Hjerneskadet! Må jeg være her? KiHols92Kirsten Holst: Mysteriet om det levende lig. Gyldendal, 1992.skal vi sige bruges for at udtrykke usikkerhed eller forbehold over for det ordvalg eller den talværdi man bruger i det følgende SPROGBRUG især i talesprogmin søn var vred på mig i lang tid efter, det er først nu, han ligesom er begyndt at ... skal vi sige acceptere mig igen Press1992Jensen, Anders Bo: De springer fra livet; Månedsbladet PRESS. 1992.sådan leger vi ikke bruges for at udtrykke at man ikke vil være med til eller finde sig i noget bestemt SPROGBRUG uformeltDu må ikke tro, at du bare kan pisse på os. Sådan leger vi ikke talesp1986Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1986.så har vi balladen bruges når der sker noget som pludselig, men ikke uventet, vækker postyrOrd i nærhedensikken et hustak for kaffegale katte får revne skind Henter ... Henter ... nogen brænder bål midt i byen, og så har vi balladen MFalch85Michael Falch: Michael Falch. Casadida Publishing, 1985.så snakker vi ikke mere om det bruges for at udtrykke at man ikke mere vil tale om et bestemt emneSå snakker vi ikke mere om det, siger du. Som du har sagt hver gang, vore ord har boret sig ned til det, vi skulle tale om JøChHa86Hansen, Jørgen Christian: Gæsten; Gæstebud (noveller) - Centrum, 1986.så tager vi (jeg, ..) den derfra bruges for at udtrykke at man kun planlægger indtil et vist punkt og derefter vil vurdere sagen på ny SPROGBRUG kendt fra 1994 især talesprogOrd i nærhedensiden2så5epi- Henter ... Henter ... Vi tager Sabrina med til øjenlæge i morgen tidligt og så tager vi den derfra www2007blog, 2007Jeg bliver færdig med studiet til december næste år, og så tager jeg den derfra www2005hjemmeside, fagforbund, 2005Skal snakke med banken i morgen, og så tager vi den derfra www2006blog, 2006Hvis det viser sig ikke at være rigtigt, så tager vi den derfra. Det er det, vi skal, tage den derfra, hvor vi er KrDbl2001Kristeligt Dagblad (avis), 2001.vi får seellernu får vi se vi må vente (med at gøre noget) til vi ved hvad der sker, hvad der kan gøres el.lign.Ord i nærhedendet vil vise sigdet vil tiden viseder er håb forude Henter ... Henter ... Far skal holde sengen nogle dage, så går det nok over .. Ja, nu får vi se. Man ved aldrig, hvad fremtiden vil bringe LDJørg86Jørgensen, Lone Diana: Svanedans. Gyldendal, 1986.vi høres ved lyt (til os) igen; vi tales ved igen SPROGBRUG især som programværtens afsluttende replik i en radioudsendelseSynonym på genhørOg husk!! Vi høres ved om præcis én uge til et nyt blip båt super hot "Lørdags Party" NiRoland1987Niels Roland: Festen; København - en tegneserieantologi. Bogfabrikken, 1987.vi (jeg, ..) alene vide bruges som nedsættende udtryk for at en person eller instans vil bestemme enerådigt oprindelig udtalt af Frederik 6. i 1835Ord i nærhedender er ikke noget at rafle omfærdigt arbejdedet er hævet over enhver diskussiondet er udenfor enhver/al diskussion Henter ... Henter ... Alle protester mod nedrivningen af Industripalæet blev fejet af bordet efter devisen: Vi alene vide! Morgenp1983Svendsen, Børge Degn: Kultur?; Morgenposten (Fyens Stiftstidende, søndag), 1983.i sammensat form Indsigelser fra familien blev venligt men bestemt afvist med en "vi alene vide"-erklæring om, at patienten fik den bedst mulige behandling BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.vi ses bruges som venskabelig afslutning på en samtale eller et brev som udtryk for at man vil mødes (igen) på et senere tidspunktSynonym vi tales vedSe også sesOrd i nærhedende bedste hilsenermed venlig hilsenm.v.h.e.b.PSPPS Henter ... Henter ... Det døde hav er virkelig underligt. Glæder mig til at fortælle mere. Vi ses privbrev90privatbrev, 1990.vi snakkes vi snakkes ved; vi ses SPROGBRUG uformel afskedshilsenOrd i nærhedenjeg må løbe (nu)vi tales/snakkes vedvi seshyggehejsamojnciao Henter ... Henter ...