vejgreb substantiv, intetkønBøjning-etBøjningsformervejgrebetUdtale Oprindelsekendt fra 1964 Betydninger et køretøjs eller et dæks evne til at ligge stabilt på vejen eller bevare kontakten med underlaget under belastende forhold, fx ved undvigemanøvrer eller kraftig sidevindSynonym vejkontaktOrd i nærhedenkøreegenskabervejbeliggenhedvejkontaktrullemodstandfremkommelighedmanøvreegenskabmanøvredygtighed Henter ... Henter ... undervognen er strammet op, så køreegenskaberne og vejgrebet næsten ikke påvirkes af stor vægt i varerummet BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +