Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

vansire

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
vansirer
vansirede
vansiret

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
amalle [ˈmalə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ˌbitryk
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

sidste led forældet verbum sire 'pynte, pryde, udsmykke'

Betydninger

 
beskadige eller ødelægge et menneskes udseende ofte i forbindelse med en ulykke, voldshandlinger eller sygdom

Synonym

Se også

grammatik
NOGEN/NOGET vansirer NOGEN/NOGET   almindelig i præteritum participium brugt som adjektiv

Eksempler

  • vansiret ansigt
Da Carsten ville klappe hanhunden, gik den uden tøven til angreb og vansirede med et stort bid den lille drengs ansigt

Orddannelser

Afledninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag