valør substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformervalørenvalørervalørerneUdtale[vaˈlœːɐ̯]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lœːhøne[ˈhœːnə]œ̝ːɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ Oprindelsefra fransk valeur, afledt af valoir 'være værd' af latin valere 'være stærk, være værd' Betydninger 1. særlig betydning, særpræg eller værdi som noget, fx et ord eller en egenskab, tillæggesOrd i nærhedenbibetydningbiklangklangbitonekonnotationmedbetydning Henter ... Henter ... de egenskaber, der skal til for at forme en god udenrigsminister får en anden valør i indenrigspolitikken biogr1992biografi, politik, 19921.aart eller slags set i forhold til en værdiskala[Der er] fire favoritter til en DM-medalje af én eller anden valør BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.2. en farves lysstyrke, som er afhængig af farvens tæthed og indhold af sort bruges sammen med mætningsgrad og placering i farvespektret til at beskrive en farveSe også farvetonenuanceOrd i nærhedenfarvevariantnuancetone1tinte2glødlød Henter ... Henter ... Hver farve har .. et næsten uendeligt antal valører fra den næsten ufortyndede farve til den allersarteste udtynding fagb1987fagbog, kunst, 19873. ØKONOMI økonomisk virkning, fx med hensyn til beregning af renteOrd i nærhedenindskudsaldoudvisende Henter ... Henter ... Forhøjelsen [: af obligationslånet] er sket med valør den 30. januar 1998 BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998 Orddannelser Sammensætningervalørdagvalørdato Vis mere +