ufuldkommen adjektivBøjning-t, ufuldkomneBøjningsformerufuldkommentufuldkomneUdtale[ˈufulˌkʌmˀən]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesukulde[ˈkulə]uffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fukulde[ˈkulə]ullunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lˌbitrykkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger 1. som ikke er uden fejl eller manglerSynonymer mangelfuldutilstrækkeligOrd i nærhedenmangelfuldunøjagtiginadækvatuholdbaruret2ravruskende galt/forkert Henter ... Henter ... mens fransk kan være smukt, præcist og smidigt for den, som fuldt ud behersker det, er det meget dårligt egnet for mennesker, som kun kan det ufuldkomment BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.2. som ikke omfatter alle de elementer eller dele der hører til SPROGBRUG sjældentSynonym ufuldstændigOrd i nærhedenhalvtomhalvtomufuldendtufuldstændigukomplet Henter ... Henter ... Orddannelser Afledningerufuldkommenhedsb. Vis mere +