Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater

udøve

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
udøver
udøvede
udøvet

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
ødyppe[ˈdøbə]ø̞
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon
Se ogsåudøvende

Betydninger

1.
udføre eller foretage sig som et enkeltstående tilfælde
grammatik
NOGEN udøver NOGET
Tænk, en bedrift den mand havde udøvet med at kortlægge store, hidtil ukendte landstrækninger
1.a
bevirke; have som følge eller resultat

Synonym

grammatik
NOGEN/NOGET udøver NOGET
Han udøver en utrolig fascination på enhver skuespiller. Det lykkes ham uden mange ord .. at få skuespilleren til at yde præcis, hvad han ønsker
2.
beskæftige sig aktivt og vedvarende med, fx som arbejde eller hobby

Synonym

grammatik
NOGEN udøver NOGET
lægen skal udøve sine gerninger til samfundets og sine medmenneskers gavn
Vi opfatter religionsfrihed som ret til at udøve gudsdyrkelse
2.a
aktivt frembringe eller fremføre kunst, musik el.lign. ofte til forskel fra teoretisk beskæftigelse
Henter ...
Nu skal al den rytmiske musik, der er blevet udøvet i Randers i perioden fra 1960 til år 2000, registreres
Hadsund Amatørscene blev stiftet i april. Formålet er at udøve teater, film og musik på amatørbasis
3.
sørge for at en lov, en bestemmelse eller et andet udtryk for magt føres ud i livet eller overholdes
Henter ...
grammatik
NOGEN udøver NOGET
Beføjelser handler om at have en formel ret til at udstede ordrer eller at udøve myndighed
Staten har et magtmonopol. Det udøves i Danmark udelukkende af politiet
Libyen kan ikke udøve magt uden for landets nationale territorialfarvand
Ledelsen af selskabet udøves af bestyrelse og direktion

Orddannelser

Afledninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2022.

udøver

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
udøveren
udøvere
udøverne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
ødyppe[ˈdøbə]ø̞
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Betydninger

1.
person der aktivt udfører eller beskæftiger sig med noget bestemt, fx en sport, et håndværk eller en kunstart

Eksempler

  • professionel udøver
  • fagets udøvere
Jeg er vild med sport. Både som tilskuer og som udøver
Guldalderen .. var på ingen måde forgyldt for kunstens udøvere – for mange kom anerkendelsen først efter deres død
1.a
person eller institution som håndhæver eller praktisk gennemfører magtbestemmelser

Ord i nærheden

Henter ...
hvem skal kontrollere magtens udøvere i det Europa, som de 12 landes statschefer nu har lagt på tegnebordet
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag