treenig adjektivBøjning-t, -eBøjningsformertreenigttreenigeUdtale[tʁεˈeˀni]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]i Oprindelseefter tysk dreieinig Betydninger bestående af tre dele samlet til en enhed især brugt om det kristne gudsbegrebSynonym trefoldigOrd i nærhedenteocentriskmonoteistisk Henter ... Henter ... Gud er treenig, tre personer i ét væsen (eller én natur) læreb1988lærebog, religion, 1988 Orddannelser Afledningertreenighedsb. Vis mere +