tiptop
adjektivnu uofficiel, men almindelig form: tip-top
Bøjning
Udtale
eller 
Oprindelse
fra engelsk tip-top oprindelig 'den højeste top', af tip 'spids, fremspringende del' og top
af absolut højeste kvalitet eller klasse
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikalmindelig som adverbium
vælger [man] den motionsprægede 50 km-rute eller den noget barskere tur på 120 km, skal cyklen helst være tip-top i orden