tømrermester substantiv, fælleskønBøjning-en, ..mestre, ..mestreneBøjningsformertømrermesterentømrermestretømrermestreneUdtale Betydninger udlært tømrer med egen virksomhed, evt. med svende og lærlinge ansatSe også snedkermesterOrd i nærhedenbygmestermurermestermalermestersnedkermestersmedemesterskibsbygmester Henter ... Henter ... Eksemplertømrer- og snedkermester Vis mere +