sunnisme substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformersunnismenUdtale[suˈnismə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nimilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]smmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mədanske[ˈdansgə]ə Oprindelseafledt af arabisk sunna 'skik, regel' og -isme Betydninger den mest udbredte af de to hovedretninger inden for islam, der betoner den oprindelige tradition og profeten Muhameds leveregler; i modsætning til shiismen anerkender sunnismen de tre første kaliffer som retmæssige ledereOrd i nærhedenshiashiaislamsunnisunniislamsalafismeislamisme Henter ... Henter ... De to hovedretninger inden for islam er sunnismen og shiismen. Langt de fleste muslimer er sunnitter (omkring 800 millioner), men i for eksempel Iran tæller shiitterne ca. 93 procent BT95B.T. (avis), 1995.Mordene på Ali og hans to sønner blev omdrejningspunktet i splittelsen mellem de to retninger inden for islam, shiismen og sunnismen Pol2003Politiken (avis), 2003. Vis mere +