strukturalisme substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformerstrukturalismenUdtale[sdʁugtuʁɑˈlismə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ukulde[ˈkulə]uggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]uʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]smmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsefra fransk structuralisme, af structural, jævnfør struktur Betydninger videnskabelig metode som lægger vægt på tingenes indre opbygning og analyserer forskelle mellem elementer i det underliggende system udbredt inden for bl.a. sprogvidenskab, filosofi og litteraturvidenskab Læs mere om strukturalisme på lex.dkOrd i nærhedenvidenskabssynpoststrukturalismeeklekticismeeksistentialisme Henter ... Henter ... Strukturalismens grundlægger er den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure (1857-1915) fagb1991fagbog, litteratur, 1991 Orddannelser Øvrigestrukturalistsb.strukturalistiskadj. Vis mere +