statuere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerstatuererstatueredestatueretUdtale[sdatuˈeˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥amalle [ˈmalə]a̝ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra latin statuere 'opstille, fastsætte' Betydninger JURA fastslå; fastsætteOrd i nærhedendømmeikendetilkendepådømmepåkendetilpligtegøre ansvar gældende Henter ... Henter ... grammatikNOGEN statuerer NOGETDet kan faktisk lade sig gøre at statuere ansvar for medvirken, uanset at man ikke præcis véd, hvem der udførte handlingen BT1991B.T. (avis), 1991. Vis mere +Faste udtryk (1)statuere/sætte et eksempel irettesætte eller straffe nogen for en forseelse med det formål at advare andre mod at gøre det sammeOrd i nærhedenforskrækkebruge som et skræmmebillede Henter ... Henter ... i 1906 besluttede Københavns skoledirektion sig fx for at statuere et eksempel: En mor fik en dom på 60 dages betinget fængsel for at have slået en lærer, som havde slået hendes barn Samv1992Samvirke (blad), 1992.