spjæt substantiv, intetkønBøjning-tet, -, -teneBøjningsformerspjættetspjætspjætteneUdtale[ˈsbjεd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Oprindelsedannet af spjætte Betydninger hurtig, kortvarig og pludselig bevægelse med en legemsdel eller med kroppenOrd i nærhedenrykvridsætbenspjætbenbevægelsegib Henter ... Henter ... grammatikdet giver et spjæt i NOGEN/LEGEMSDEL NOGEN giver/gør et spjæt (med LEGEMSDEL)4-5 måneder henne kan kvinden begynde at mærke fosterbevægelserne som små spjæt i underlivet fagb1991fagbog, familie, 1991 Orddannelser Sammensætningerbenspjæt Vis mere +
spjætte verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerspjætterspjættedespjættetUdtale[ˈsbjεdə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsesvensk dialekt spjätta, spjäta 'sparke, sprælle' beslægtet med spat Betydninger gøre en eller flere hurtige, kortvarige og pludselige bevægelser med en legemsdel eller med kroppenOrd i nærhedenbevæge sigdet giver et ryk i Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET spjætter (med LEGEMSDEL) det spjætter i NOGET/NOGENDet spjættede lidt i hans lemmer, som om han havde svært ved at holde dem i ro HMSven85aSvendsen, Hanne Marie: Guldkuglen. Lindhardt og Ringhof, 1985. Orddannelser Afledningerspjætsb. Vis mere +