spærhage substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerspærhagenspærhagerspærhagerneUdtale[ˈsbεɐ̯-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯-del af ordet udeladt Oprindelseførste led er verbet spærre Betydninger (kort) stang der ved at skydes eller vippes ind mod et tandhjul eller mod en anden mekanisk del med et hak i virker som låsemekanisme for denneSe også palOrd i nærhedensnekkehjulspidshjultandstangdrevindgrebpal Henter ... Henter ... Lugen [: på ubåden] røg i med et knald. De svære spærhager gik i lås NENiel87Nielsen, Niels E: Awang Dybets vulkaner. Hernovs Forlag, 1987. Vis mere +