smig
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale

Oprindelse
fra nedertysk smieg, af smiegen 'smyge, krybe igennem'
skråt skåret kant eller flade på et stykke træ (eller andet materiale) bruges ofte til at danne samlinger i hjørner og kanter
Ord i nærheden
Henter ...
Da en snedker hørte, vi selv ville købe brædder, skære dem i smig og male dem til dørkarme, smilede han overbærende Smigen passede på 45 grader og med en høvl kunne listen passes til Med retkniv og krumkniv "høvles" staverne i smig, så de kan samles til en helt tæt tønde Kileformede stave, som er selve princippet i bødkerfaget, bliver skåret i smige