Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

smig

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
smigen
smige
smigene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

fra nedertysk smieg, af smiegen 'smyge, krybe igennem'

Betydninger

 
skråt skåret kant eller flade på et stykke træ (eller andet materiale) bruges ofte til at danne samlinger i hjørner og kanter

Se også

Henter ...

Eksempler

  • skære i smig
Da en snedker hørte, vi selv ville købe brædder, skære dem i smig og male dem til dørkarme, smilede han overbærende
Smigen passede på 45 grader og med en høvl kunne listen passes til
Med retkniv og krumkniv "høvles" staverne i smig, så de kan samles til en helt tæt tønde
Kileformede stave, som er selve princippet i bødkerfaget, bliver skåret i smige

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2025.

I andre ordbøger

I andre opslag