skur substantiv, intetkønBøjning-et, -e, -eneBøjningsformerskuretskureskureneUdtale[ˈsguɐ̯ˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ukulde[ˈkulə]uɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsegammelsvensk skur, tysk Schauer dannet til en rod med betydningen 'dække, skjule, indhylle' Betydninger 1. lille, simpel bygning af træ fx til opbevaring af redskaber m.m.Synonym udhusOrd i nærhedenpavillonpavillonbygninghytte1 Henter ... Henter ... svalerne .. havde klinet deres reder op under tagudhænget på skuret med haveredskaber JøMath87Jørgen Mathiassen: Corpus delicti. Holkenfeldts Forlag, 1987.1.aprimitivt eller faldefærdigt hus SPROGBRUG spøgende eller nedsættendeOrd i nærhedenbyggeriruinrønnebræddeskur Henter ... Henter ... Jeg begriber bare ikke, hvordan han kan holde ud at bo i det skur UdeHjem1985Ude og Hjemme (blad), 1985. Orddannelser Sammensætningerbrændeskurlæskurredskabsskurtræskur Vis mere +
skure2 verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerskurerskuredeskuretUdtale[ˈsguːʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊uːkule[ˈkuːlə]uːʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra middelnedertysk schuren beslægtet med skære Betydninger 1. gnide noget med en grov børste, svamp el.lign. for at gøre det rentSe også skrubbeOrd i nærhedenskrabegnubbeskrubbe2svabremoppe3koge Henter ... Henter ... grammatikNOGEN skurer NOGET/NOGEN (rent/hvidt/..)Eksemplerskure og skrubbeskure gulveVæggene .. var støvede og snavsede, så jeg har skuret dem rene og givet dem flere gange kalkhvidt LiBend90Lisbeth Bendixen: Lyset over Camargue. Vindrose, 1990.Tjenestefolkene gik rundt og ryddede op, skurede og skrubbede og lagde på plads Hjemm1992Hjemmet (blad), 1992.2. glide (eller blive ført) tungt og slæbende hen over noget med en skrabende eller skurrende lydOrd i nærhedenmødesstøde sammenskrabeskurregnaveskave Henter ... Henter ... grammatikNOGET skurer +RETNING/+STED[båden] kommer! Bunden skurer ind på lidt sand og græs mellem de store flade sten FrBerl87Franz Berliner: Hvalens år. Gyldendal, 1987. Orddannelser SammensætningerskurepulvervandskureØvrigehvidskuretadj.renskuretadj. Vis mere +
skurre verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerskurrerskurredeskurretUdtale[ˈsguɐ̯ʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ukulde[ˈkulə]uɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsesvensk skorra, middelnedertysk schurren beslægtet med middelhøjtysk scharren 'skrabe', dannet til samme rod som karte Betydninger 1. lyde hård, ru eller skrattende; tale med en hård og ru stemmeføringOrd i nærhedenstønneraspehvislehvæsesnerre2skrattevrænge Henter ... Henter ... grammatikNOGET/NOGEN skurrer almindelig i præsens participium brugt som adjektivEksemplerskurrende lydskurrende stemmeradioen [stod] på højeste styrke. Den skurrede, knasede og var utydelig GuJørg88Gudrun Jørgensen: Under sølvfuglenes vinger. Bogan, 1988.Den skid. Hendes stemme skurrede lidt, og hun hostede svagt antologi1987?, Naja: Ø-boerne; Vind Fremtiden novelle- og digtsamling. 1987.1.aoverført virke utroværdig; forekomme forkert; vække afskyOrd i nærhedenskabe urovække furoreskabe frustrationfrustrererejse en storm af protesterrejse tvivl Henter ... Henter ... grammatikNOGET/det skurrer (+ADVERBIAL)Eksemplerskurre i ørerneLine prøvede at glæde sig på Solvejs vegne, men der var et eller andet, der ikke stemte, noget der skurrede AaHeyde85Aase Heyde: Et sted hen. Gyldendal, 1985.jeg ønsker en mere tidssvarende .. liturgi. Ældre præsters orientalske messen skurrer fælt i mine øren JyP1984Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1984.2. blive ført eller bevæge sig hårdt eller gnidende mod noget og derved frembringe en ru, skrabende lydSe også skureOrd i nærhedenstøde sammenskrabeskure2gnaveskaveforenes Henter ... Henter ... grammatikNOGET skurrer mod/hen_over/.. NOGET HJÆLPEVERBUM have eller værehun skød ryg af bare kulde, og tænderne skurrede imod hinanden JeKjær92Jette Kjærboe: Albertines fortællinger. Gyldendal, 1992. Orddannelser Afledningerskurrensb. Vis mere +