Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

skiderik

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
skiderikken
skiderikker
skiderikkerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
imilde[ˈmilə]i
ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
 speaker icon

Oprindelse

afledt af verbet skide, vist under påvirkning fra personnavne som Diderik

Betydninger

 
foragtelig og utiltalende person der opfører sig gement og hensynsløst SPROGBRUG nedsættende   bruges ofte som skældsord

Ord i nærheden

Henter ...
Værre skiderik skal man lede længe efter. Der er efterhånden ingen af os, som vil have noget at gøre med ham
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag