Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

seponere

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
seponerer
seponerede
seponeret

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
eminde[ˈmenə]
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
ofoto[ˈfoto]
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

fra latin seponere af se- 'væk, bort' og ponere 'sætte, lægge'

Betydninger

 
indstille en medicinsk behandling; fjerne eller henlægge SPROGBRUG fagligt

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
NOGEN seponerer NOGET
Mange sindslidende oplever, at medicinen har bivirkninger, og derfor seponerer de på egen hånd medicinen
Der blev anlagt handskedræn og komprimerende hovedforbinding. Drænet blev seponeret tre dage senere
I alle kommuner med akutfunktioner var det den praktiserende læge, der vurderede prøvesvar og igangsatte eller seponerede behandling
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2018.

I andre ordbøger

I andre opslag