Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

selvsupplerende

adjektiv

Bøjning

Bøjningsformer
selvsupplerende
selvsupplerende

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ukulde[ˈkulə]u
ˌbitryk
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Betydninger

 
som selv rekrutterer og vælger nye medlemmer, ofte blandt personer som man kender i forvejen om forsamling el.lign.

Ord i nærheden

Henter ...
De fleste menighedsråd er stort set selvsupplerende
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag