samtidighed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformersamtidighedenUdtale[ˈsɑmˌtiðˀiˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˌbitrykttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødimilde[ˈmilə]iˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. det at to eller flere begivenheder indtræder samtidigOrd i nærhedensameksistenssamme taktsynkronisynkronismeparallelismekontiguitet Henter ... Henter ... Vi ønskede samtidighed, så skole og andet voksede samtidig med boligområderne JyP2005Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2005.2. det at foregå eller høre hjemme i samtidenOrd i nærhedensamtiden Henter ... Henter ... Genstandene er valgt og sammensat ud fra, at samtidighed binder moderne design sammen med klassikerne FyensSt2005Fyens Stiftstidende (avis), 2005. Vis mere +