rivalisere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerrivalisererrivaliserederivaliseretUdtale[ʁivaliˈseˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]ivvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vamalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra fransk rivaliser, se rival Betydninger konkurrere om noget, ofte på en indædt, bitter måde; efterstræbe noget som også andre efterstræberOrd i nærhedenkappesvære i skarp/hård konkurrence medder går sport i nogetder er mange om buddet Henter ... Henter ... grammatikNOGLE rivaliserer (om NOGET/NOGEN) NOGEN rivaliserer med NOGEN (om NOGET) især i præsens participium brugt som adjektivEksemplerrivaliserende klanerrivaliserende grupperKort tid efter .. indledtes en årelang magtkamp mellem rivaliserende PLO-fraktioner BT1991B.T. (avis), 1991. Orddannelser Afledningerrivaliseringsb. Vis mere +