redebon adjektivBøjning-t, -neBøjningsformerredebontredebonneUdtale[ˈʁεːðəˌbʌnˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εːmæle, rene [ˈmεːlə] [ˈʁεːnə]eːðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ədanske[ˈdansgə]əˌbitrykbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsenorrønt reiðubúinn første led er genitiv singularis af reiða 'beredskab', sidste led búinn 'færdig, udrustet' Betydninger parat og villig til at gøre noget, ofte på trods af åbenlyse omkostninger SPROGBRUG højtideligtSynonym redeOrd i nærhedenvilligdedikeretproaktivminded forrede4spilbarplukkemoden Henter ... Henter ... Jeg er villig og redebon til at ofre mit liv for ham, så sandt hjælpe mig Gud JeEise91Jens Eisenhardt: Ingas død. Gyldendal, 1991. Vis mere +