Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

pupil

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
pupillen
pupiller
pupillerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
ukulde[ˈkulə]u
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
imilde[ˈmilə]i
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

fra latin pupilla egentlig 'umyndig pige', diminutiv af pupa 'pige', om det lille spejlbillede man kan se i en andens pupil

Betydninger

 
lille rund åbning i øjets regnbuehinde hvorigennem lysstrålerne passerer ind i øjet
Pupillen er sort, fordi der er mørkt inde i øjet

Orddannelser

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag