police substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerpolicenpolicerpolicerneUdtale[poˈliːsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]liːmile[ˈmiːlə]iːssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsefra fransk police, længst tilbage af græsk apodeiksis 'bevis' Betydninger dokument der bekræfter at der er indgået en forsikringsaftale mellem et forsikringsselskab og en forsikringstager, og specificerer betingelserne for forsikringen, fx forsikringssum og dækningSynonym forsikringspoliceOrd i nærhedenforsikringspolicepolicenummer Henter ... Henter ... Når De modtager Deres police, kan De inden 14 dage annullere forsikringen og få tilbagebetalt Deres indbetaling forrbrev1992forretningsbrev, 1992 Orddannelser Sammensætningerpolicenummer Vis mere +