pjus substantiv, intetkønBøjning-set, -, -seneBøjningsformerpjussetpjuspjusseneUdtale[ˈpjus]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ukulde[ˈkulə]ussynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s Oprindelsemåske blanding af pjevs og pus Betydninger lille, spinkelt eller svageligt levende væsen, ofte et barn eller et dyr SPROGBRUG sjældent kærligt eller medfølendeSynonym pjevsOrd i nærhedenfjervægtersylfidenipsnipsgenstandpjevs Henter ... Henter ... Kollegaen var et lille kælent pjus af en pige, der gik hen til min divan og så på mig som et barn: "Må jeg ta mine 'go af?" PaLaur92Palle Lauring: Brydningstid. Gyldendal, 1992. Vis mere +