pincet
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra fransk pincette, afledt af pincer 'knibe, klemme'
lille redskab som består af to stænger der er sammenføjet i den ene ende, og som bruges til at gribe om eller trække i mindre genstande bruges fx af kirurger og frimærkesamlere
Ord i nærheden
Henter ...
Fisken renses og deles i to fileter. De små ben, der går ind i fileten, fjernes med en pincet