passiare verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerpassiarerpassiaredepassiaretUdtale[paˈɕɑˀɑ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ Oprindelsefra nederlandsk pasjaren 'lægge råd op', fra malajisk bit(s)jara 'rådslå' Betydninger tale uforpligtende og venskabeligt om dagligdags emner SPROGBRUG gammeldagsSynonym sludreSe også smalltalkekonversereOrd i nærhedentale sammen Henter ... Henter ... grammatikNOGEN passiarer (med NOGEN)ofte sås [Søren Kierkegaard] passiarende muntert og kvikt med torvekoner og andre jævne folk fagb1988fagbog, filosofi, 1988Forretningsfolk er ofte asociale, når de er ude at flyve. De vil gerne være i fred og gider ikke at passiare med medpassagererne Pol96Politiken (avis), 1996. Orddannelser Afledningerpassiarsb. Vis mere +