pace1
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale

Oprindelse
fra engelsk pace 'skridt, fart', fra latin passus 'skridt'
det at en deltager i et løb, fx cykelløb, kører eller løber lige bag ved en anden og således får hjælp til at holde farten oppe
Ord i nærheden
Henter ...
Ved pace forstås, at man lader sig "trække" af en forankørende