Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

ordinær

adjektiv

Bøjning

Bøjningsformer
ordinært
ordinære

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ɒvor[ˈvɒ]ɔ̞
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
 speaker icon

Oprindelse

via fransk ordinaire 'ordentlig, almindelig' fra latin ordinarius 'ordnet, regelbundet, almindelig'

Betydninger

1.
som foregår eller eksisterer i henhold til en regel, en plan, en sædvane el.lign.

Synonym

Eksempler

  • ordinær generalforsamling
Ordinært repræsentantskabsmøde holdes hvert år inden 15. juni
Holdet var uden strategen Glenn Hoddle og savnede også sin ordinære målmand Ray Clemence
2.
almindelig, ofte grænsende til det middelmådige, banale eller kedelige SPROGBRUG ofte nedsættende
Henter ...
Efter dette orgie i bizar tegneseriehumor er resten af albummet mere ordinært
2.a
TYPOGRAFI med lodrette grundstreger om skrifttype

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
almindelig som substantiv
Skriv al tekst med ordinær skrift og husk dobbelt linieafstand
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (1)

ordinær kamp

 
sportskamp som afvikles inden for den almindeligt fastsatte spilletid

Ord i nærheden

Henter ...
Den ordinære kamp endte 1-1, hvorefter de to hold skulle ud i forlænget spilletid

I andre ordbøger

I andre opslag