gudsdom substantiv, fælleskønBøjning-men, -me, -meneBøjningsformergudsdommengudsdommegudsdommeneUdtale Betydninger middelalderlig metode til afgørelse af retssager hvor udfaldet af forskellige former for prøver eller tortur blev taget som udtryk for guddommelig retfærdighed; gik den anklagede fri eller vandt, var det tegn på uskyld; døde eller tabte den anklagede, var det tegn på skyld prøverne var fx jernbyrd, vandprøve eller tvekampSynonym ordalOrd i nærhedenheksebrændingjernbyrdhekseforfølgelsevandprøvekorstoginkvisition Henter ... Henter ... Et med gudsdommen beslægtet og lige så udbredt fænomen er eden fagb1983fagbog, jura, 1983 Vis mere +