obstruktion substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerobstruktionenobstruktionerobstruktionerneUdtale[ʌbsdʁugˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ukulde[ˈkulə]uggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger det at obstruere; obstruerende handling eller adfærdOrd i nærhedenforhindringhindringsnublestenbenspændbump på vejen Henter ... Henter ... forslaget om .. at sætte spærregrænsen op er efter min mening forkert. Det er jo ren og skær obstruktion over for de hidtil små partier BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +