nominal1
substantiv, intetkønBøjning
Udtale

Oprindelse
fra latin
nominalis 'vedr. navne', af
nomen 'navn' og suffikset
-alis, se
-al1.
SPROG ord eller ordforbindelse der grammatisk fungerer som et nomen, dvs. at det kan stå som fx subjekt eller objekt i en sætning
Ord i nærheden
Henter ...
han er ph.d. fra RUC med en afhandling om nominaler i bestemt form Fransk .. indkoder mere indhold i navneord, såkaldte nominaler, og giver derfor disse mere vægt i sætningen, ja lader ofte navneord erstatte hele sætninger 2.
ØKONOMI en mønts eller en pengeseddels pålydende værdi
I årene 1949-1973 havde Fængselsvæsenet egne mønter. Disse havde 7 nominaler: 1, 2, 5, 10, 25, 100 og 200 øre De fleste samlere hilser det også velkommen, at man er gået tilbage til at samle danske temamønter og årgangsmønter efter nominaler i kronologisk orden