nærværelse substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformernærværelsenUdtale[-ˌvεˀʌlsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Oprindelseafledt af være nær Betydninger det at være til stedeSynonymer tilstedeværelsenærværOrd i nærhedenfysisk tilstedeværelsetilstedeværnærværsynlighed Henter ... Henter ... grammatiki nærværelse af NOGEN i NOGENs nærværelse især i ubestemt formIngen bryder sig om at tabe ansigt – slet ikke i sin elskedes nærværelse FamJour1985Familie Journalen (blad), 1985.Hans nærværelse var ubelejlig og han ventede kun på en anledning til at bryde op TSkouH91Tage Skou-Hansen: Sidste sommer. Gyldendal, 1991. Orddannelser Sammensætningerallestedsnærværelseåndsnærværelse Vis mere +