mundtlighed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformermundtlighedenUdtale[ˈmɔndliˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger anvendelse af talesprog; det at noget er eller fremstilles mundtligtSe også skriftlighedOrd i nærhedensprogtalesprogtale1det levende orddet talte ordverbalt sprogverbalisering Henter ... Henter ... Ætermediernes journalister er opdraget i skriftlighed, men seere og lyttere forstår bedst en fremstilling, der fastholder mundtlighedens kvaliteter vejl1991vejledning, sprog, sprogvidenskab (fx erhvervsvejledning, sproglig vejledning, vejledning om montering el. installation eller vejledning om ansøgning), 1991 Vis mere +