morkel

substantiv, fælleskøn

-en eller morklen, morkler, morklerne

Lydskrift	Eksempel	Udtale	Præcis IPA
ˈ	hovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
m	malle, stemme, ham	[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]	m
ɒː	kort	[ˈkɒːd]	ɔ̞ː
g	gå, danske, gik, gig	[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]	g̊
ə	danske	[ˈdansgə]	ə
l	lunde, malle, vel	[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]	l

eller

Lydskrift	Eksempel	Udtale	Præcis IPA
ˈ	hovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
m	malle, stemme, ham	[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]	m
ɒ	vor	[ˈvɒ]	ɔ̞
ˀ	stød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
g	gå, danske, gik, gig	[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]	g̊
ə	danske	[ˈdansgə]	ə
l	lunde, malle, vel	[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]	l

fra tysk Morchel, af uvis oprindelse

skivesvamp med hul stok og uregelmæssigt formet hat med (dybe) furer på oversiden mange arter er gode spisesvampe

Henter ...

Tilbehør var spæde grøntsager, forsigtigt blancheret: tynde gulerødder og bønner. Endvidere friske morkler. Fornemt og godt

Ordnet