modbevis substantiv, intetkønBøjning-et, -er, -erneBøjningsformermodbevisetmodbevisermodbeviserneUdtale Betydninger bevis der fastslår at en påstand eller formodning er forkertOrd i nærhedengendrivelse Henter ... Henter ... Med sin dristige flugt leverede [han] modbeviset på, at Kolding arrest er landets mest flugtsikre BT1990B.T. (avis), 1990. Vis mere +
modbevise verbumBøjning-r, modbeviste, modbevistBøjningsformermodbevisermodbevistemodbevistUdtale Betydninger bevise at en påstand eller formodning er forkertSynonym gendriveOrd i nærhedentilbagevise (en påstand)føre bevis modgendriveafkræftebestridedementere Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET modbeviser NOGET/at+SÆTNINGdet [er] aldrig lykkedes nogen at modbevise maleriets ægthed Hjemm1992Hjemmet (blad), 1992. Vis mere +